Information & betingelser
CHECK-IN Rejsende bør indfinde sig i havnen senest 1 time før afgang, grupper dog 1 1/2 time før afgang. Hvis rejsende med bestilt rejse kommer for sent til billetkontrollen, kan plads ikke garanteres. Ved check-in udleveres et boardingkort med kahytsnummer og måltidskuponer m.m som indgår i rejsens pris.
OMBORDSTIGNING De kan gå om bord 1 time før afgang til Helsingfors, 30 min. til Åbo. Ved ombordstigning viser De boardingkortet. På boardingkortet findes Deres kahytsnummer og oplysninger, om hvilket dæk Deres kahyt ligger på. Reserverede kahytspladser skal tages i besiddelse senest 30 min. efter skibets afgang.
PASSAGERLISTE Ifølge nordiske søfartsregler skal samtlige passagerers fornavn, efternavn, fødselsår samt nationalitet registreres.
LEGITIMATION, PAS, VISUM Samtlige passagerer skal kunne legitimere sig med gyldigt ID-kort. Nordiske statsborgere behøver ikke pas for at rejse til Finland. Der kræves pas for samtlige indrejsende (også barn over 6 år) til Estland.
BAGAGEOPBEVARING Der findes aflåste bokse i terminalen og om bord på samtlige skibe.
TIDSFORSKEL Finsk tid er 1 time foran svensk og dansk tid. Russisk tid er 2 timer foran. Bemærk at alle ankomst- og afgangstider angives i lokal tid.
BETALING OM BORD De kan betale med både svenske kroner og euro om bord. De har desuden mulighed for at betale med Visa, Eurocard, Master Card, Diners Club og American Express. De kan veksle om bord på samtlige skibe. De kan ikke betale med bankkort eller Dankort.
BETALINGSBETINGELSER Alle priser på pakkerejser er i danske kroner og inkluderer ekspeditionsgebyr. Priserne på overfarter og hoteller er i svenske kroner eller euro og inkludere ikke ekspeditionsgebyr. Der vil blive pålagt kr. 40,- i reservationsafgift pr. reservation.Reservation af togbillet kr. 250,- pr. reservation. Depositum 10 % af rejsens beløb bedes indbetalt ved bestilling. Restbeløb skal være Viking Line i hænde senest 30 dage før afrejse, hvis ikke andet er aftalt.
AFBESTILLING Ved ændring og annullering af billetter: kr. 150 i ekspeditionsgebyr. Hotelreservation kan annulleres mod gebyr kr. 150,- op til 72 timer inden afrejse, derefter kan rejsen ikke refunderes. Flybilletter kan ej ændres eller refunderes, efter at billetten er udstedt. Hotelreservationer i Rusland skal dog annulleres se nest 14 dage inden afrejse, derefter kan rejsen ikke refunderes. For grupper gælder særlige annulleringsbetingelser, hvilket fremgår af vor gruppeprisliste.
RABATTER Køb-tidlig-rabat ydes hvis rejsen bookes og betales senest 30 dage før afrejse. Rabatten ydes kun på bådrejsedelen af pakkerejsearrangementet.
GRUPPER Mindst 10 personer, der rejser sammen som gruppe. Rejselederen har ansvaret for gruppen ombord. Grupperabat ydes kun ved forudbestilling.
Viking Line forbeholder sig ret til ændringer af arrangementer, priser og tidstabeller samt ændringer på grund af pris og valutaændringer, force majeure eller andre omstændigheder uden for Viking Lines kontrol. Viking Line henviser i øvrigt til de almindelige rejse vilkår for selskabs- og grupperejser, der kan downloades her. Rederiets ansvar for transport af passagerer og rejsegods fremgår af de almindelige befordringsvilkår, der findes tilgængelige i terminaler, på skibene samt på kontorer og rejse bureauer. |